Jessens mole, Svendborg
2013 - 2016
Udvikling med maritime rødder
Planer og strategier for det gode liv ved havnen
Svendborg Havn er af byrådet udpeget som et af Svendborgs strategiske indsatsområder i bestræbelsen på at skabe vækst både i erhverv og bosætning. Derfor fik Vandkunsten til opgave i 2013 at udarbejde en udviklingsplan for området.
Vandkunstens udviklingsplan er baseret på en vision for Svendborg Havn som en åben og bæredygtig bydel med rødder i den maritime kulturarv. Her skal arbejdspladser, uddannelser og boliger leve i tæt samspil med kulturelle tilbud og aktiviteter på vandet.
Udviklingsplanen indeholder bl.a. en fysisk plan, en etapeplan samt særskilte strategier for boliger, landskab, bystruktur, erhvervsliv, byliv og byrum, aktiviteter på vandet, trafik og parkering, proces og dialog, klimatilpasning, bæredygtighed samt for maritim kulturarv.
For at imødegå risikoen for oversvømmelser i forbindelse med stormflod indeholder udviklingsplanen forslag om at ny bebyggelse i områder uden eksisterende – og måske bevaringsværdig bebyggelse – hæves op på plinte, der friholder bebyggelsen for oversvømmelse i højvandssituationer.
Planen blev godkendt af byrådet i 2014 og området ved Svendborg Havn er under udvikling.
Udviklingsplanen er et af værktøjerne til at sikre en sammenhæng mellem bymidte og havn med tilpasning til byens skala, byrumsforløb og funktioner. Planen er en overordnet ramme for anvendelsen og bebyggelsens omfang, men den endelige udformning og arkitektur fastlægges i lokalplaner, herunder i samarbejdet med interessenter, investorer og borgere.
Boligscenarier med plads til det private og det offentlige
Området skal over tid tilbyde en variation af forskellige boligkvaliteter Med private uderum i form af terrasser og grønne tage samt forskellige offentlige uderum omkring havnen og Kobberbækken: Collage af et muligt boligscenarie ved den genåbnede Kobberbæk.
Projektfakta
Bygningsdata
Projektnavn: Udvikling af Svendborg havn
Kategori:Planlægning
Bygherre: Svendborg Kommune
Beliggenhed: Jessens mole, Svendborg
Bruttoareal: 250.000 m²
År: 2013 - 2016
Status: Under udvikling
Opgaven
Program: Blandet program, boliger, erhverv, rekreativ by
Aktivitet: Arkitektrådgivning, strategi, udviklingsplan
Kontakt: Jan Albrechtsen, jal@vandkunst.dk
Projektgruppe: Pernille Schyum Poulsen, Jan Albrechtsen, Morten Dam Feddersen
Rådgiverteam
Arkitekt: Vandkunsten
Landskab: Vandkunsten
Ingeniør: COWI