Masterplan for nyt område Stigsborg Havnefront
Aalborg
2017

Stigs­borg Fjord­by

Stigsborg Fjordby

Sammen med BOGL, DEM & Esbensen, Oxford Research og Mette Lis Andersen har Vandkunsten udarbejdet en udviklingsplan for området Stigsborg Havnefront ved Limfjorden i Aalborg.

Planen indeholder en række langtidsholdbare strategier for en bæredygtig udvikling af området, der igennem 85 år var domineret af gødningsfabrikken Kemira. Bla. strategier for; jordopfyld og håndtering af forurening, beplantning, vandafledning, trafik, parkering, højder, kantzoner og gadeudtryk, samt en etapeplan for at sikre udviklingsplanens robusthed gennem tiden.

Vi kalder den Stigsborg Fjordby.

 

Stigsborg Fjordby set fra oven

Det mest markante greb i planen er omdannelsen af den gamle Kemiragrund til Danmarks største bypark, Stigsparken, med et nyt cirkelformet havneaktivitetscentrum kaldet Ringen.

Kridtbjerget i Stigsparken

I parken bygges et bjerg af lokal overskudsjord - med en kridtsø på toppen, som landmark og udsigtspunkt over bydelen, Limfjorden og Aalborg

Ringen

Tæt på det hele; byen, fjorden og himlen

Stigsparken med Kridtbjerget mod nord og Ringen mod syd

Fjordbadet ved Ringen

Stigsparken

Hedegaard Siloerne

Siloerne er et markant vartegn i området i dag og i fremtiden vil de være identitetsbærende for Havnekvarteret, hvis kvartersplads anlægges for fødderne af dem. Når Hedegaard lukker ombygges siloerne til boliger.

Stigsborg inddeles i tre nye bykvarterer, Havnekvarteret, Parkkvarteret og Strandkvarteret, der udvikles med forskellige identiteter og lokale attraktioner relateret til det enkelte område. De tre bykvarterer har forskellige grader af tæthed med Havnekvarteret som det tættest bebyggede og Strandkvarteret som det mest nedskalerede. Hvert kvarter forsynes med en overordnet byplads, der afspejler kvarterets særlige identitet.

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Masterplan for nyt område Stigsborg Havnefront

Kategori:Boliger, Erhverv, Kultur & institutioner, Planlægning

Bygherre: Aalborg Kommune

Beliggenhed: Aalborg

Bruttoareal: 408.500

År: 2017

Status: 1. etape under udførelse

Opgaven

Program: Masterplan

Aktivitet: Udvikling af en strategisk plan, en fysisk plan, en etapeplan og en økonomisk plan

Opgavetype: Parallelopdrag

Kontakt: Pernille Schyum Poulsen, psp@vandkunst.dk

Projektgruppe: Jan Albrechtsen, Stine Christiansen, Line Tebering, Morten Kjer Jeppesen, Marie Hildebrand Frederiksen, Pernille Schyum Poulsen

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten

Landskab: BOGL

Ingeniør: DEM & Esbensen

Konsulent: Via Trafik, Oxford Research, Mette Lis Andersen og Orbicon