Fingerplan 2.0
Hovedstadsområdet
2024 - 2025

En de­cen­tral or­ga­nis­me vok­ser frem

Fingerplan 2.0

Fingerplanen, der er plangrundlaget for hovedstadsområdets udvikling, fyldte i 2024 75 år. Planen er ikke revideret væsentligt siden 2007. Dette i kombination med de udfordringer, den gamle plan står overfor, herunder klima- og biodiversitetskrise, vand, trafik og urbanisering, gav Arkitektforeningen og Dreyers Fond anledning til at udskrive en åben idékonkurrence “Fingerplan 2.0”.

Udskriverne modtog 43 forslag i fase 1, hvoraf fem gik videre i konkurrencens fase to.

Den 10. januar 2025 udpegede et enigt dommerpanel bestående af arkitekter, byplanlæggere og borgmestre fra de tre kommuner Lejre, Albertslund og Frederiksberg Vandkunsten som vinder af konkurrencen.

Læs hele forslaget her.

En decentral organisme vokser frem

Vi tror på decentralisering af byvæksten, og foreslår, at eksisterende bydannelser skal styrkes og fortættes og optimeres kvalitativt og infrastrukturelt. At fremtidens bydannelser skal rumme mulighed for både at bo og arbejde, tilbyde det gode byliv og have både bløde, tydelige, frodige og alligevel præcise grænser mod de omgivende landskaber. At æstetiske kvaliteter genopdages og dyrkes, så man kan se der har været en arkitekt til stede. Vi mener, vi skal bruge den bygningsmasse og den ’brownfield’ vi har, at vi skal omdanne, transformere og genbruge så meget som overhovedet muligt, minimere omfanget af nybyggeri og som konsekvens kun bygge i små enheder med højt ambitionsniveau på bæredygtighed og fokus på diversitet, kombineret med social og økonomisk balance.

Vi må bruge, det vi har.

1/ Hovedstadens egenart og kontekst

I håndfladen udvandes den arkitektoniske egenart af developernes og pensionskassernes metervarebyggeri iklædt variationer af murstenstapet, i fingrene udhules bymidternes handelsliv af Big Boxes placeret i randzonerne, og landzoner inddrages til flere og flere parcelhuse. De populære brokvarterers egenart findes sjældent i de nyudviklede storskalabyområder, og kvaliteten af byrum og mødesteder i omegnskommunernes stationscentre er tvivlsom.

Hvad nu hvis...

vi kunne skabe ny grobund for alternative og mindre udviklere? Udviklere der kan og vil transformere og fortætte i de eksisterende bykerner, nænsomt og med afsæt i den lokale egenart, både i den tætte by, omkring stationsknudepunkter og i form af fortætning af parcelhusområder – med rum for nye kulturattraktioner, byliv og rum for bo-og byggefællesskaber, andelsforeninger i transformerede eksisterende strukturer – kompaktboliger, dobbelthuse og generationsboliger i eksisterende parcelhushaver?
Hvad hvis vi herigennem kunne skabe større arkitektonisk kvalitet, større ejerskab, mere variation, større forståelse for den stedlige egenart, og samtidig accelerere byggebranchens grønne omstilling ved at dele mere og skærpe kravet til vores individuelle kvadratmeterforbrug – hvis vi skal tættere på at leve indenfor de planetære grænser?

Byen ved fjorden

Vi dyrker det lokale særkende og lader decentrale stationsnære bymiljøer vokse frem

1/ Vi skaber decentrale bymiljøer
Vi lader flere decentrale, mere funktionsblandede og stationsnære bymiljøer vokse frem.

2 / Vi bruger det, vi har
Vi transformerer vores eksisterende bygningsmasse og infrastruktur med blik for både eksisterende kvaliteter og forandringspotentialet og skaber et bredere, mere økonomisk attraktivt og mindre klimabelastende boligudbud.

3 / Vi skaber flere lokale attraktioner
Vi styrker den lokale egenart ved at skabe et mere oplevelsesrigt, karakterfuldt og bedre forbundet landskab i kilerne og nye kulturelle tilbud udenfor håndfladen.

Hvad er værktøjerne?

Regionalt etableres et tværkommunalt samarbejde mellem Hovedstadskommunerne, som fx under overskriften ‘Fra forstad til hovedstad’ kunne have til formål at skabe et mere sammenhængende boligmarked i bedre social balance, ved at sikre at:

• Der indføres bopælspligt i København.
• Hele Hovedstaden behandles reelt som ét sammenhængende boligmarked, og demografiske fremskrivninger udarbejdes på tværs af kommunegrænser.
• Der sker en byfortætning af eksisterende kommunalt ejede byområder med lav udnyttelse prioriteres (fx centralt beliggende p-pladser og busterminaler).
• Der arbejdes målrettet mod at fortætte fingrenes parcelhusområder, som i løbet af de næste årtier, med den nuværende demografi ske fremskrivning, vil stå overfor en betydelig udtynding, som fx ved at oprette en Egnsudviklingspulje med fokus på at udbrede både kulturelle og naturrelaterede tilbud mere decentralt.
• Naturgenopretning i kilerne gøres til en lovpligtig forudsætning for al byudvikling i fingrenes parcelhusområder, for derved at skabe flere bolignære naturkvaliteter, der kunne gøre dem mere attraktive for kommende beboere.
• Der etableres en Lokallivspulje med henblik på at styrke eksisterende bymiljøer ved fx at skabe rum til nye fællesskabsorienterede aktiviteter og kulturelle attraktioner.
• Der skabes flere bynære skov-, strand- og strandengsområder for at fordele regionens landskabelige herlighedsværdier og nedbringe fritidspendlingen i Hovedstadsregionen, som ellers står til en fordobling i 2035.

Derudover kunne Plan- og Landdistriktsstyrelsen indføre følgende:

• De lokale bysamfund tildeles forkøbsret ved afvikling af kommunalt ejede velfærdsinstitutioner såsom skoler og kommunerne skal stille garanti ved optagelse af fælleslån til omdannelse.
Nationalt indføres en ny statslånsordning, specifikt rettet mod at ændre boligudbuddet og promovere kvadratmeteroptimerede og mere fællesskabsorienterede boligformer bygget med biogene materialer og/eller genbrugsmaterialer, herunder:
• stationsnære bofællesskaber
• flydende pontonboliger eller pælehuse / Tiny-houses
• kompakthuse på udmatrikulerede parcelhusgrunde
• byggefællesskaber langs omlagt infrastruktur
• urbane udfyldningsboliger
• regenerative landbrugskollektiver

2/ Klimaforandringer

Vandet trænger sig på fra alle sider. Et stødt stigende grundvandsspejl og en oftere gentagende samtidighed mellem stormflod og skybrud. Et stærkt subsidieret landbrug, som modsætter sig den nødvendige omstilling, resulterende i et udpint vandmiljø, som vi har lovet EU at få styr på – uden større effekt. Oversvømmede landsdele og eksorbitant store forsikringssummer til at dække skaderne. Og dog i lille skala set i globalt perspektiv.

Hvad nu hvis...

vi, ved at gøre vores kyststrækninger porøse, kan få vandet til at fordele sig, i tilfælde af stormflod og skybrud? Hvad nu hvis vi med den overskydende jord fra udgravningen af disse nye blå forbindelser, inspireret af den eksisterende Køge Bugt strandpark, kunne skabe en sammenhængende kystsikring fra København til Køge?
Et solidarisk Hovedstadsdige langs hele Køge Bugt i form af skær og rev, som vil kunne skabe forudsætningerne for nye, sammenhængende kystnære havnaturparker. En naturbaseret klimasikring der kan formes og tilpasses til en uforudsigelig fremtid og samtidig bringe nye naturværdier helt ind i byerne?

Byen ved kysten

Vi styrer vandets veje og skaber en mere modstandsdygtig hovedstad

1 / Vi holder vandet væk
Vi anlægger et solidarisk, fleksibelt og adaptivt dige, der beskytter hele Hovedstaden, i princippet fra Køge Bugt til Charlottenlund og skaber et nyt kystlandskab med markant større natur og rekreationsværdi.

2 / Vi giver vandet plads
Vi oversvømmer gradvist eksisterende lavbundsjorder for at give fjorden mere plads, omlægger områder med højt grundvand til vådområder og genslynger vandløb, så de kan optage mere vand. Herudover undlades det at bygge nyt på lavtliggende områder.

3 / Vi trækker os tilbage
Vi accepterer at ikke al bebyggelse kan beskyttes og planlægger en langsigtet skridtvis tilbagetrækning i de mest udsatte områder med stort fokus på borgerinddragelse, og genbruger de frigjorte ressourcer andre steder.

Hvad er værktøjerne?

Der indføres nye niveauer i planlægningen:

• Det nationale Landsplanudvalg, der udstikker en overordnet retning for bl.a. klimasikringen, vælger strategiske indsatsområder, tildeler midler og udarbejder nationale handlingsplaner.
• Oplandsråd (herunder vandoplandsstyregrupper eller kystråd), der omsætter de nationale planer til oplandsplaner og udpeger risikoområder
• De enkelte kommuner implementerer oplandsplanerne i kommuneplanerne og udarbejder konkrete udviklingsplaner for de udpegede risikoområder.

Hovedstadsregionens forskellige oplandsråd (vandoplandsstyregrupper og fjord- og kystråd) ville herefter indgå et samarbejde for på kort sigt at sikre at:

• Barriereøer og stenrev etableres ved lavvandede områder langs Køge Bugt og andre steder med kystnær bebyggelse og infrastruktur, som er udsat ved stormflod ud fra ‘sponge city’-konceptet.
• Vandløb genslynges, flere rørlagte vandløb genåbnes og lavtliggende arealer omlægges til større sammenhængende vådområder.
• Landbrugere, der omlægger lavbundsjorde til vådområder eller braklægning kompenseres gennem Klimasikringsfonden og tilbydes en ny rolle som jordforpagtere.
• Nye grønne og blå byrum skabes i byerne ved at etablere landskabsbaserede regnvands- og skybrudsløsninger, der samtidig både kan øge den generelle biofaktor, kan understøtte rumlige kvaliteter og fungere som fartdæmpende trafiksaneringer.
• Der udarbejdes en langsigtet tilbagetrækningsplan for de udpegede risikozoner med en kombination af frivillig fraflytning, etablering af dige- og drænlaug og klimatilpasning med henblik på fraflytning. De steder, hvor der bygges i overgangszoner mellem hav og land anvendes byggeteknikker, der baserer sig på ”Design for Disassembly” for at muliggøre eventuel fremtidig tilbagetrækning.
• Der etableres en strategi for en ny form for ’ressourcebanker’, hvor både biogene materialer, afgrøder og nedrevne byggematerialer kan recirkuleres.

…og på længere sigt at:
• Barriereøerne forbindes gradvist til et sammenhængende ydre dige med sluser og dæmninger som en beskyttende bånd rundt langs Hovedstaden når de permanente havspejlsstigninger bliver for høje.
• De nye klimatilpasningstiltag bliver et solidarisk anliggende ved at gøre anlæg og løbende tilpasning til en del af Den grønne værnepligt.
• Anvendelse af naturbaserede tilpasningsløsninger for at understøtte rumlige, rekreative og naturmæssige kvaliteter, samt for at indarbejde en fleksibilitet i
løsningerne og derved en robusthed overfor klimaforandringernes uforudsigelighed.
Disse naturbaserede løsninger kan eksempelvis være større arealer med ålegræs, rev og vådområder der bremser bølgernes kraft mod land. Eller det kan for eksempel være såkaldte ”sandmotorer”, som er en slags ”supersandfodring”, der modvirker erosion og samtidig styrker biodiversiteten.

3/ Landskab og biodiversitet

Der er meget store forskelle på de landskabelige kvaliteter i de forskellige kiler. Alt for store forskelle.
I den nordlige del er der skov og kuperet terræn, mens der i den sydlige er overvejende fladt landbrugsland. Samtidig viser forskning, at store dele af landbrugsjorden vil være ubrugelig i 2050, hvis den ikke omlægges. Samtidig er Danmark milevidt fra målsætningen om 30% fredet biodiversitetsfremmende areal på land og langs kysterne med 10% under særlig beskyttelse, som EU i dag kræver.

Hvad nu hvis...

vi udligner og genskaber landskabelige herlighedsværdier i samklang med vores bosætning? Hvad nu hvis vi gav den Grønne Arealfond redskaberne til at få den forestående arealkabale til at gå op på den mest effektive og socialt retfærdige måde? Hvad nu hvis vi kunne skabe nye energilandskaber i kilerne ved at omlægge de eksisterende landbrugsarealer til regenerative landbrug og skovbrug, forbundet med grønne og blå faunapassager, som kunne flette sig ind og ud mellem fingrene og skabe en øget artsrigdom og nye blå og grønne kvaliteter i svømmehuden?

Hvad nu hvis Hovedstadsdiget langs Køge Bugt kunne skabe nye store sammenhængende vådområder, som udover at beskytte den bagvedliggende bebyggelse, kunne bidrage med nye landskabelige og rekreative værdier, som kunne fuldende Fingerplanens oprindelige vision om ‘den grønne handske’?

Hvad nu hvis vi udnytter potentialet for at skabe synergier mellem vådområder og høst af biogene materialer og nye former for afgrøder? Og ikke mindst, så har vådområder den vigtige evne, at de suger CO2 ud af atmosfæren. Selvom vi gennem tilbagetrækning kommer til af give afkald på eksisterende bebyggelse og landskaber, som vi kender dem, så kan vi opnå et væld af andre værdier til gengæld, ved at give plads til nye vådområder.

Byen ved landskabet

Vi omformer landskabet og fletter naturen sammen med vores byer

1 / Vi udvider og forbinder naturparkerne
Vi udvider eksisterende naturområder til større sammenhængende naturparker og supplerer de planlagte biodiversitetskorridorer med faunapassager på tværs af eksisterende infrastruktur for at optimere muligheden for artsudveksling.

2 / Nye energilandskaber
Vi samtænker fødevare- og energiproduktion i nye bynære produktionslandskaber, som reserveres dels til regenerativt landbrug og skovbrug og dels til grøn energiproduktion.

3 / Vi skaber mere natur i byerne
Vi gør plads til flere grønne forbindelser, der dels kan håndtere afledning af regnvand og afkøling i tilfælde af hedebølge, dels reducere støj og forurening og samtidig skabe et sammenhængende grønt rekreativt netværk i byen.

Hvad er værktøjerne?

Den Grønne Arealfonds midler tilføres relevante oplandsråd og øremærkes, så de på kort sigt kunne indføre følgende:
• En ny jordreform implementeres med det formål at opkøbe store landbrug til udstykning for dermed at sikre mere liv på landet og støtte omstillingen til plantebaseret
produktion. Samtidig forbydes kapitalfondes opkøb af landbrugsareal.
• Landbruget pålægges den højeste af Svarer-udvalgets foreslåede CO2-afgifter, og provenuet føres tilbage til de landbrugere, der vælger at omstille sig.
• Ring 3-korridoren og de nære kiler omlægges og udstykkes til dyrkbare naturområder med plads til regenerativt småskala jord- og landbrug.
• En biofaktor på minimum 0,6 indføres i alle byzoner for at øge mængden af natur i byen, hvilket understøttes ved fx at implementere 3-30-300-reglen (3 træer skal
kunne ses fra hver bolig, 30% af byens areal skal være trækronedækket, max. 300 m fra alle boliger til grønt areal).
• Økosystemtjenester (dvs. de samfundsmæssige goder og ressourcer, som leveres direkte eller indirekte fra naturens økosystemer) skal kortlægges, monitoreres
og kompenseres i alle byudviklingsprojekter.
• Der etableres samarbejder mellem offentlige, private og civile aktører om at udarbejde langsigtede visioner for bynatur og både borgere og driftspersonale, som involveres i driften af grønne og blå områder, oplæres i naturnær drift.
• En langt større del af landbrugsstøtten fra EU skal gå til landdistriktsudvikling, hvor de fleste miljø- og naturordninger ligger, fremfor hektarstøtte til landbruget.
• Naturdannelse på skoleskemaet. Viden er en forudsætning for omsorg og danskerne er i dag det folkefærd i Europa, der ved allermindst om biodiversitet.

…og på længere sigt at:
• Der indføres en Grøn jobgaranti, der sikrer uddannelse, omskoling og nyt arbejde til dem, der mister jobbet i omstillingen.
• Der indføres en Grøn værnepligt til natur- og landbrugsgenopretning af fire eller flere måneders varighed baseret på en kombination af frivillighed og lodtrækning.
• Der indføres en ’basisfødevareindkomst’ på forsøgsbasis i hovedstadsregionen, hvor lokalt producerede fødevarer subsidieres og stilles billigt til rådighed, mens resten pålægges afgifter.

4/ Sammenhæng, infrastruktur og organisering

Trods klimakrise og øgede brændstofpriser købes der (el)biler som aldrig før. Pendlingen ind og ud af Storkøbenhavn er støt stigende, hvilket lægger yderligere pres på København og et i forvejen presset vejnet. Og det sker på trods af metroudbygning i centrum og letbaneudvikling i Ring 3.

Hvad nu hvis...

vi supplerer den kommende letbaneforbindelse med hurtigbusforbindelser på tværs af fingrene og etablerer en række opgraderede parkeringshuse ved de nye knudepunkter, og skaber hurtige og effektive kollektive forbindelser videre ind i byen – med hurtigbusser og indførelse af en trængselsafgift. Så åen tilbage til Åboulevarden reelt kunne gennemføres og motorveje ind mod byen kunne transformeres til ’landeveje i naturen’? Eller ’bygader frigjort fra motorvejens støj’. Hvad nu hvis vi bevidst sænker antallet af biler, så gaderum kan frigøres fra parkering og omdannes til grønne rekreative forbindelser?
Hvad nu hvis vi gennem en opgradering og udbygning af det eksisterende netværk af cykelforbindelser, med fokus på radiære supercykelstier og oplevelsesrige tur- og friluftsruter, fremelsker en cykelkultur i fingerkommunerne, som det er sket i centrum? Hvad nu hvis vi reelt realiserede idéen om 15-minutters by-princippet og tænker byen i håndfladen som en reel netværksby?

Byen ved sammenfletningen

Vi styrker den kollektive transport og omformer vores vejrum

1 / Vi styrker den kollektive transport
Vi prioriterer en opgradering af S-togsnettet, indfører højklassede offentlige transportforbindelser mellem fingrene med mobilitetscentre i knudepunkterne og supplerer flextrafikken i de ydre kiler.

2 / Vi skaber et vejrum i bedre balance
Vi tilpasser byens infrastruktur, så den svarer til byens nye grænser, og neddrosler trafikken på vejene ind mod byen, afskærmer ringvejene rundt om byen og omdanner parkeringsareal til natur og ophold inde i byen.

3 / Vi strikker et fintmasket net af cykelstier
Vi ændrer kriterierne for den regionale trafikplanlægning, så den i højere grad prioriterer cyklister med henblik på at skabe et fintmasket system af både fritidscykelruter og supercykelstier, som kan fremelske en cykelkultur i fingrene.

Hvad er værktøjerne?

Vejdirektoratet afløses af Direktoratet for Bæredygtig Mobilitet, som får til opgave at formulere og koordinere en ny national bæredygtig mobilitetsstrategi, og gives i samarbejde med oplandsrådene mandat til at udrulle en række initiativer på forsøgsbasis i Hovedstadsregionen, for eksempel på kort sigt at:
• Der investeres proaktivt i Hovedstadens offentlige transportnetværk med henblik på at skabe et attraktivt alternativ, når en trængselsafgift indføres i København. Herefter overføres provenuet fra afgiften direkte til at finansiere en løbende opgradering af Hovedstadens kollektive trafik.
• Billet- og zonestrukturen i både Hovedstadens og hele Sjællands kollektive trafik forenkles, så rejseprisen bliver mere gennemskuelig.
• Parkeringsafgiften hæves for alle biler, delebiler undtages.
• Der indføres først månedlige, derefter ugentlige bilfrie søndage i hele København, sæsonvist bilfrie ’sommergader’ og at større parkeringspladser omdannes til fx loppemarkeder eller markedsdage med lokalt producerede fødevarer i weekenderne for at vise, hvad byens parkeringsarealer også kan bruges til.
• Parkeringshuset gentænkes som et nyt stationsnært socialt omdrejningspunkt og lokalt mødested med plads til forskellige praktiske og fællesskabsorienterede aktiviteter som fx pakkeshop, ressourcecenter, genbrugsstation, fitnesscenter, cykelværksted, reparationscafé etc.
• Der etableres partnerskaber med virksomheder, som medsponsorerer busruter (som fx Fuji-film i Hillerød og Bavarian Nordic i Helsingør har gjort)
• Der indføres 50% rabat på Rejsekort til unge under 26
• De mindre knudepunkter opgraderes og gøres til mere indbydende mødesteder med mere plads til fx ophold og cykelparkering.
• Nærbusser, en slags opgraderet tilkaldebus, som pt. testes i Haslev, skal på sigt udrulles i alle yderområder.
• I tyndt befolkede områder indføres realtidsinformation på al kollektiv transport og nye modeller for delemobilitet afprøves som fx borgerbiler, landsbybiler og -busser, uddannelsesbusser og udflugtsbusser. Derudover ændres lovgivningen så den kan understøtte nye mobilitetskoncepter, som fx ‘nabobusser’, hvor minibusser stilles til rådighed for lokalsamfund, som selv står for at skaffe frivillige chauffører.
• Rejseplanens og Rejsekortets funktioner samles i én digital mobilitetstjeneste og såvel samkørsel som private og deleøkonomiske transporttilbud skal integreres, efter Mobility as a Feature-princippet.
• Det eksisterende regionale netværk af supercykelstier udbygges og opgraderes med fokus på radiære forbindelser og suppleres med et mere fintmasket net af fritidsruter.
• Der arbejdes parallelt med afbødende tiltag der forhindrer potentielt social slagside. For eksempel at kunne bytte sin bil for et gratis abonnement til en delebilsordning.

…og på længere sigt at:
• Der etableres et radialt system af hovedfærdselsårer (superboulevarder), som afgrænser og aflaster 9 trafikdæmpede zoner (trafikøer).
• S-togsnetværket omlægges til metrolignende drift, udbygges med flere cykelvogne og suppleres evt. med en eksprestunnel for at sikre højere frekvens.
• Der etableres nye højklassede, offentlige hurtigbusforbindelser ved ring 2,5, langs Frederikssundsvej og Amagerbrogade samt ved Ring 6, som forbinder købstæderne.
• Krydsningspunkter mellem kollektive trafiksystemer opgraderes så skift mellem bus og tog/letbane, metro og regionaltog gøres lettere tilgængelige – kortere afstande og bedre overskuelighed. Herlev og Glostrup stationer er eksempler, der kan optimeres.
• Pakketransporten omlægges til distribution via metronettet og det opgraderede S-togsnet ved hjælp af særligt indrettede pakkevogne, som tillades kørsel udenfor myldretid.
• Der etableres metroforbindelse fra Vanløse station til Rødovre centrum via Damhussøen og M5 ringen sluttes.

5/ Mangfoldighed, demografi og blandet by

Fingerplanen rummer reelt stor mangfoldighed og meget blandet bydannelse. Mange almene boliger og mange andelsboliger blandet med ejerboliger. De senere år er det private leje- og ejermarked dog gået amok, og som i Europas andre storbyer er det kun de heldige og de mest velhavende, der får plads – som konsekvens en større og større demografi sk og social ulighed. Dalende fødselstal, flere enlige og flere ældre peger samtidig på ændrede fremtidsbehov.

Hvad nu hvis...

vi gennem en ny gennemgribende boliglovgivningspakke, hvori indgår beskatning af fortjenester på boligsalg, kunne udvikle Storkøbenhavn og regionens bycentre, som kvarterer i et stort sammenhængende boligmarked?
Hvad nu hvis vi ved at fokusere på fortætningen i fingrene omkring stationsknudepunkterne kan skabe funktionsmæssigt sammensatte og smukke bymiljøer i fingrene, som en aflastning af København og brokvartererne?
Hvad nu hvis satellitbyerne blev endnu mere attraktive og betalbare alternativer til det centrale København, og man ovenikøbet selv får mulighed for at være med til at udvikle sin bolig gennem en organiseret model for byggefællesskaber – som i Tyskland? Hvad nu hvis vi lykkes med at få den spekulationsfri andelsbolig tilbage og at bygge endnu mere alment?

Hvad nu hvis vi dyrker fællesskabet som motor ?

Byen ved knudepunktet

Læs hele forslaget til Fingerplan 2.0 – En decentral organisme vokser frem her.

Vi fremdyrker en samarbejdende organisme

Vi foreslår ”Oplandsråd” som en række nye beslutningsdygtige organer, der styrer planlægningen på tværs af kommuner med afsæt i lokale forhold og eksisterende tværkommunale interesser. Oplandsrådene består af politisk valgte medlemmer fra kommunerne, samt eksperter udpeget af ministeriernes styrelser. Rådene skal arbejde emnebaseret og deres geografiske områder vil være forskellige alt efter emnet, de beskæftiger sig med. Samtidig skal den nationale koordinering af landsplanlægningen foregå i et nyoprettet By-, Bolig- & Landministerium, hvor planlov og bygningsreglement samles.

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Fingerplan 2.0

Kategori:Boliger, Landskab, Planlægning, Renovering

Bygherre: Arkitektforeningen, Dreyers Fond

Beliggenhed: Hovedstadsområdet

År: 2024 - 2025

Status: 1. præmie i åben idékonkurrence

Opgaven

Program: Udviklingsplan for Hovedstadsområdet

Aktivitet: Konkurrence

Opgavetype: Arkitekt, landskab, byplanlægning

Kontakt: Jan Albrechtsen, jal@vandkunst.dk

Projektgruppe: Pernille Schyum Poulsen, Morten Dam Feddersen, Jakob Harry Hybel, Sam Coolidge, Olivia Thomsen, Daniel Rea Kragskov, Sara Ettrup, Jan Albrechtsen

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten

Landskab: Vandkunsten

Konsulent: Anna Aslaug Lund, Peter Stanly, Mats Olsson, Tove Skrumsager m. fl.