En de­cen­tral or­ga­nis­me vok­ser frem

Regionalt etableres et tværkommunalt samarbejde mellem Hovedstadskommunerne, som fx under overskriften ‘Fra forstad til hovedstad’ kunne have til formål at skabe et mere sammenhængende boligmarked i bedre social balance, ved at sikre at:

• Der indføres bopælspligt i København.
• Hele Hovedstaden behandles reelt som ét sammenhængende boligmarked, og demografiske fremskrivninger udarbejdes på tværs af kommunegrænser.
• Der sker en byfortætning af eksisterende kommunalt ejede byområder med lav udnyttelse prioriteres (fx centralt beliggende p-pladser og busterminaler).
• Der arbejdes målrettet mod at fortætte fingrenes parcelhusområder, som i løbet af de næste årtier, med den nuværende demografi ske fremskrivning, vil stå overfor en betydelig udtynding, som fx ved at oprette en Egnsudviklingspulje med fokus på at udbrede både kulturelle og naturrelaterede tilbud mere decentralt.
• Naturgenopretning i kilerne gøres til en lovpligtig forudsætning for al byudvikling i fingrenes parcelhusområder, for derved at skabe flere bolignære naturkvaliteter, der kunne gøre dem mere attraktive for kommende beboere.
• Der etableres en Lokallivspulje med henblik på at styrke eksisterende bymiljøer ved fx at skabe rum til nye fællesskabsorienterede aktiviteter og kulturelle attraktioner.
• Der skabes flere bynære skov-, strand- og strandengsområder for at fordele regionens landskabelige herlighedsværdier og nedbringe fritidspendlingen i Hovedstadsregionen, som ellers står til en fordobling i 2035.

Derudover kunne Plan- og Landdistriktsstyrelsen indføre følgende:

• De lokale bysamfund tildeles forkøbsret ved afvikling af kommunalt ejede velfærdsinstitutioner såsom skoler og kommunerne skal stille garanti ved optagelse af fælleslån til omdannelse.
Nationalt indføres en ny statslånsordning, specifikt rettet mod at ændre boligudbuddet og promovere kvadratmeteroptimerede og mere fællesskabsorienterede boligformer bygget med biogene materialer og/eller genbrugsmaterialer, herunder:
• stationsnære bofællesskaber
• flydende pontonboliger eller pælehuse / Tiny-houses
• kompakthuse på udmatrikulerede parcelhusgrunde
• byggefællesskaber langs omlagt infrastruktur
• urbane udfyldningsboliger
• regenerative landbrugskollektiver

Der indføres nye niveauer i planlægningen:

• Det nationale Landsplanudvalg, der udstikker en overordnet retning for bl.a. klimasikringen, vælger strategiske indsatsområder, tildeler midler og udarbejder nationale handlingsplaner.
• Oplandsråd (herunder vandoplandsstyregrupper eller kystråd), der omsætter de nationale planer til oplandsplaner og udpeger risikoområder
• De enkelte kommuner implementerer oplandsplanerne i kommuneplanerne og udarbejder konkrete udviklingsplaner for de udpegede risikoområder.

Hovedstadsregionens forskellige oplandsråd (vandoplandsstyregrupper og fjord- og kystråd) ville herefter indgå et samarbejde for på kort sigt at sikre at:

• Barriereøer og stenrev etableres ved lavvandede områder langs Køge Bugt og andre steder med kystnær bebyggelse og infrastruktur, som er udsat ved stormflod ud fra ‘sponge city’-konceptet.
• Vandløb genslynges, flere rørlagte vandløb genåbnes og lavtliggende arealer omlægges til større sammenhængende vådområder.
• Landbrugere, der omlægger lavbundsjorde til vådområder eller braklægning kompenseres gennem Klimasikringsfonden og tilbydes en ny rolle som jordforpagtere.
• Nye grønne og blå byrum skabes i byerne ved at etablere landskabsbaserede regnvands- og skybrudsløsninger, der samtidig både kan øge den generelle biofaktor, kan understøtte rumlige kvaliteter og fungere som fartdæmpende trafiksaneringer.
• Der udarbejdes en langsigtet tilbagetrækningsplan for de udpegede risikozoner med en kombination af frivillig fraflytning, etablering af dige- og drænlaug og klimatilpasning med henblik på fraflytning. De steder, hvor der bygges i overgangszoner mellem hav og land anvendes byggeteknikker, der baserer sig på ”Design for Disassembly” for at muliggøre eventuel fremtidig tilbagetrækning.
• Der etableres en strategi for en ny form for ’ressourcebanker’, hvor både biogene materialer, afgrøder og nedrevne byggematerialer kan recirkuleres.

…og på længere sigt at:
• Barriereøerne forbindes gradvist til et sammenhængende ydre dige med sluser og dæmninger som en beskyttende bånd rundt langs Hovedstaden når de permanente havspejlsstigninger bliver for høje.
• De nye klimatilpasningstiltag bliver et solidarisk anliggende ved at gøre anlæg og løbende tilpasning til en del af Den grønne værnepligt.
• Anvendelse af naturbaserede tilpasningsløsninger for at understøtte rumlige, rekreative og naturmæssige kvaliteter, samt for at indarbejde en fleksibilitet i
løsningerne og derved en robusthed overfor klimaforandringernes uforudsigelighed.
Disse naturbaserede løsninger kan eksempelvis være større arealer med ålegræs, rev og vådområder der bremser bølgernes kraft mod land. Eller det kan for eksempel være såkaldte ”sandmotorer”, som er en slags ”supersandfodring”, der modvirker erosion og samtidig styrker biodiversiteten.

Den Grønne Arealfonds midler tilføres relevante oplandsråd og øremærkes, så de på kort sigt kunne indføre følgende:
• En ny jordreform implementeres med det formål at opkøbe store landbrug til udstykning for dermed at sikre mere liv på landet og støtte omstillingen til plantebaseret
produktion. Samtidig forbydes kapitalfondes opkøb af landbrugsareal.
• Landbruget pålægges den højeste af Svarer-udvalgets foreslåede CO2-afgifter, og provenuet føres tilbage til de landbrugere, der vælger at omstille sig.
• Ring 3-korridoren og de nære kiler omlægges og udstykkes til dyrkbare naturområder med plads til regenerativt småskala jord- og landbrug.
• En biofaktor på minimum 0,6 indføres i alle byzoner for at øge mængden af natur i byen, hvilket understøttes ved fx at implementere 3-30-300-reglen (3 træer skal
kunne ses fra hver bolig, 30% af byens areal skal være trækronedækket, max. 300 m fra alle boliger til grønt areal).
• Økosystemtjenester (dvs. de samfundsmæssige goder og ressourcer, som leveres direkte eller indirekte fra naturens økosystemer) skal kortlægges, monitoreres
og kompenseres i alle byudviklingsprojekter.
• Der etableres samarbejder mellem offentlige, private og civile aktører om at udarbejde langsigtede visioner for bynatur og både borgere og driftspersonale, som involveres i driften af grønne og blå områder, oplæres i naturnær drift.
• En langt større del af landbrugsstøtten fra EU skal gå til landdistriktsudvikling, hvor de fleste miljø- og naturordninger ligger, fremfor hektarstøtte til landbruget.
• Naturdannelse på skoleskemaet. Viden er en forudsætning for omsorg og danskerne er i dag det folkefærd i Europa, der ved allermindst om biodiversitet.

…og på længere sigt at:
• Der indføres en Grøn jobgaranti, der sikrer uddannelse, omskoling og nyt arbejde til dem, der mister jobbet i omstillingen.
• Der indføres en Grøn værnepligt til natur- og landbrugsgenopretning af fire eller flere måneders varighed baseret på en kombination af frivillighed og lodtrækning.
• Der indføres en ’basisfødevareindkomst’ på forsøgsbasis i hovedstadsregionen, hvor lokalt producerede fødevarer subsidieres og stilles billigt til rådighed, mens resten pålægges afgifter.

Vejdirektoratet afløses af Direktoratet for Bæredygtig Mobilitet, som får til opgave at formulere og koordinere en ny national bæredygtig mobilitetsstrategi, og gives i samarbejde med oplandsrådene mandat til at udrulle en række initiativer på forsøgsbasis i Hovedstadsregionen, for eksempel på kort sigt at:
• Der investeres proaktivt i Hovedstadens offentlige transportnetværk med henblik på at skabe et attraktivt alternativ, når en trængselsafgift indføres i København. Herefter overføres provenuet fra afgiften direkte til at finansiere en løbende opgradering af Hovedstadens kollektive trafik.
• Billet- og zonestrukturen i både Hovedstadens og hele Sjællands kollektive trafik forenkles, så rejseprisen bliver mere gennemskuelig.
• Parkeringsafgiften hæves for alle biler, delebiler undtages.
• Der indføres først månedlige, derefter ugentlige bilfrie søndage i hele København, sæsonvist bilfrie ’sommergader’ og at større parkeringspladser omdannes til fx loppemarkeder eller markedsdage med lokalt producerede fødevarer i weekenderne for at vise, hvad byens parkeringsarealer også kan bruges til.
• Parkeringshuset gentænkes som et nyt stationsnært socialt omdrejningspunkt og lokalt mødested med plads til forskellige praktiske og fællesskabsorienterede aktiviteter som fx pakkeshop, ressourcecenter, genbrugsstation, fitnesscenter, cykelværksted, reparationscafé etc.
• Der etableres partnerskaber med virksomheder, som medsponsorerer busruter (som fx Fuji-film i Hillerød og Bavarian Nordic i Helsingør har gjort)
• Der indføres 50% rabat på Rejsekort til unge under 26
• De mindre knudepunkter opgraderes og gøres til mere indbydende mødesteder med mere plads til fx ophold og cykelparkering.
• Nærbusser, en slags opgraderet tilkaldebus, som pt. testes i Haslev, skal på sigt udrulles i alle yderområder.
• I tyndt befolkede områder indføres realtidsinformation på al kollektiv transport og nye modeller for delemobilitet afprøves som fx borgerbiler, landsbybiler og -busser, uddannelsesbusser og udflugtsbusser. Derudover ændres lovgivningen så den kan understøtte nye mobilitetskoncepter, som fx ‘nabobusser’, hvor minibusser stilles til rådighed for lokalsamfund, som selv står for at skaffe frivillige chauffører.
• Rejseplanens og Rejsekortets funktioner samles i én digital mobilitetstjeneste og såvel samkørsel som private og deleøkonomiske transporttilbud skal integreres, efter Mobility as a Feature-princippet.
• Det eksisterende regionale netværk af supercykelstier udbygges og opgraderes med fokus på radiære forbindelser og suppleres med et mere fintmasket net af fritidsruter.
• Der arbejdes parallelt med afbødende tiltag der forhindrer potentielt social slagside. For eksempel at kunne bytte sin bil for et gratis abonnement til en delebilsordning.

…og på længere sigt at:
• Der etableres et radialt system af hovedfærdselsårer (superboulevarder), som afgrænser og aflaster 9 trafikdæmpede zoner (trafikøer).
• S-togsnetværket omlægges til metrolignende drift, udbygges med flere cykelvogne og suppleres evt. med en eksprestunnel for at sikre højere frekvens.
• Der etableres nye højklassede, offentlige hurtigbusforbindelser ved ring 2,5, langs Frederikssundsvej og Amagerbrogade samt ved Ring 6, som forbinder købstæderne.
• Krydsningspunkter mellem kollektive trafiksystemer opgraderes så skift mellem bus og tog/letbane, metro og regionaltog gøres lettere tilgængelige – kortere afstande og bedre overskuelighed. Herlev og Glostrup stationer er eksempler, der kan optimeres.
• Pakketransporten omlægges til distribution via metronettet og det opgraderede S-togsnet ved hjælp af særligt indrettede pakkevogne, som tillades kørsel udenfor myldretid.
• Der etableres metroforbindelse fra Vanløse station til Rødovre centrum via Damhussøen og M5 ringen sluttes.