Arbejdsmiljø som designparameter Det er jo næsten umuligt ikke at gå varmt ind for at arbejdsmiljøet i byggeriet skal være i orden. Alle er enige om, at ulykkestilfælde og dødsfald på byggepladserne skal undgås. Alle professionelle entreprenørfirmaer har ambitioner om nul arbejdsulykker, og de indfører stadigt forbedrede procedurer. Byggepladserne bliver stadigt sikrere, og det er godt. Men kan arbejdsmiljø nogensinde blive et sexet emne for de kreative og klimabevidste arkitekter? Svaret er ja, det bør det kunne, og det er der flere gode grunde til! Et sikkert og godt arbejdsmiljø sikres nemlig ikke blot gennem entreprenørernes egne procedurer eller Arbejdstilsynets vildnis af regler. Gode betingelser for et godt arbejdsmiljø sikres i høj grad i de tidlige designfaser, som primært er arkitektens domæne. Forhold der har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed er f.eks. bygningsdelenes vægt og dimensioner, installationsskakters størrelse og tilgængelighed, overfladebehandlinger og fugetyper, effekterne af materialernes forarbejdning på pladsen  – støv og støj. Bygningslogistikken er i høj grad en konsekvens af arkitekturen, men sjældent omfattet af arkitektens overblik, idet det udførelsestekniske domæne i dag primært er entreprenørens. Inden byggeriets industrialisering var arkitektfaget bedre integreret i de udførendes faglighed, idet arkitekten i reglen også selv var udlært i et håndværksfag. Udfordringen i forhold til at integrere arbejdsmiljø i designfasen består derfor i at kvalificere arkitekternes viden om byggeprocessen. Cirkulær økonomi Omstillingen til cirkulær økonomi betyder et helt nyt fokus på arbejdsmiljø i arkitekters designproces: I en cirkulær økonomi kan bygninger i realiteten betragtes som tidbegrænsede deponeringer af komponenter og materialer. Når en bygning ikke længere tjener et formål adskilles den og dets dele genanvendes i nyt byggeri. Derfor bliver opførelse og adskillelse parallelle designopgaver. Nedtagningsprocessen bliver den omvendte af opførelse i en fremtid hvor affald er afskaffet, og demonteringen skal foregå lige så kontrolleret som opførelsen for at sikre komponenternes værdi. Derfor bliver det interessant at styrke den tekniske indsigt hinsides ønsket om at bidrage til færre ulykker og sundhedsskader. Når vi tegner bygninger i en cirkulær økonomi skal planer for sikkerhed og sundhed således også være udarbejdet for alle faser i bygningens levetid. Foruden nedtagningen efter afslutningen af bygningens levetid foregår der et antal arbejder i driftsfasen i forbindelse med vedligeholdelse og udskiftning af komponenter. Også disse processer skal i et cirkulært kredsløb planlægges med henblik på at sikre både mennesker og materialer. Nye motiver Der er et særdeles spændende arkitektoniske potentiale i denne forestående omstilling, om end mange vaner vil blive udfordret. Både almindelig hverdagsbyggeri og stor værkarkitektur kan blive til på to måder: Dels som en vision, hvor byggeteknikken, ofte usynligt, understøtter abstrakte motiver. Og dels som en byggeteknisk leg, hvor teknikken anvendes til at frembringe arkitektoniske motiver. Det er især den sidste metode, der rummer et potentiale for at inddrage arbejdsmiljøperspektivet som en inspiration i designfasen. Arkitektoniske motiver kan eksempelvis fremkomme ved nedbrydning af elementernes skala for at tilgodese håndterbarheden, eller ved at anvende synlige fastgørelser som ornamentik. Når der designes baseret på cirkulær økonomi vil velkendte modernistiske ’darlings’ måske blive sjældnere som følge af sikkerheden og gennemførligheden af bygge- og nedtagningsprocesser, således f.eks. gigantiske sprosseløse vinduesruder eller skjulte samlinger mellem bygningsdele. Endvidere er en fornyet praksis for valg af materialer og byggesystemer sandsynlig. Et eksempel er det stadigt hyppigere valg af massivtræ som erstatning for betonelementer med henblik på at sikre reversible løsninger. Her viser det sig, at der samtidig sker en mærkbar forbedring af sundhedsforholdende på byggepladsen, idet støj og støvgener nedbringes betydeligt. Overfladebehandlinger Arbejdsmiljø og indeklima er ofte tæt forbundet. Det stærkere fokus på indeklima i både lovgivning og certificeringsordninger indskrænker brugen af overfladebehandlinger. En fremtid med nedsat brug af spartling, maling og fugning vil forbedre både indeklima og arbejdsmiljø. Der er behov for at udvikle arkitektoniske løsninger, der kan overflødiggøre de traditionelle overfladebehandlinger. Dette behov understreges af, netop de miljømæssige konsekvenser af overfladebehandlingerne vejer tungt i såvel livscyklusanalyser (LCA) som totaløkonomi (LCC). VDC En anden grund til at arkitekter bør interessere sig for arbejdsmiljø er i forbindelse med entreprenørbranchens visioner om VDC-modellering (Virtual Design and Construction), hvor byggeriets udførelsesprocesser designes parallelt med bygningsgeometrien. Hvis arkitekter tilegner sig dette redskab, og styrker byggelogistik som faglig disciplin vil VDC kunne anvendes i motivskabelsen på lige fod med andre designparametre. Arbejdsmiljømæssige forhold vil indgå som en vigtig del af denne logistik, idet fagentrepriserne kan lokaliseres meget præcist i hele processen ved hjælp af VDC-værktøjet. Hvis arkitekterne derimod overlader byggelogistik og arbejdsmiljø til entreprenørfaget, vil arkitekturen let blive præget af kompromiser og ufølsomme bearbejdninger af arkitektens projekt. Kunst og forretning Der er således samlet set både faglige og forretningsmæssige grunde til at arkitekter bør styrke deres kompetencer inden for arbejdsmiljø. Fagligt set rummer problemstillingerne et kunstnerisk og æstetisk potentiale, hvor løsningerne på de aktuelle udfordringer kan blive en integreret del af den kommende arkitekturperiodes stilistiske kendetegn på godt og ondt. Her er det er arkitektstandens ansvar at sikre, at potentialet omsættes til kulturel værdi. Forretningsmæssigt er et stærkere fokus på arbejdsmiljø nødvendigt som led i konsolideringen af arkitektprofessionens position i byggeriet. Såfremt det lykkes at integrere arbejdsmiljøforhold og andre byggelogistiske discipliner i de tidlige designfaser kan arkitektfaget endda håbe på at komme styrket ud af overgangen til VDC-modelleringens metodiske regime.   Søren Nielsen, partner hos Vandkunsten Teksten blev oprindeligt bragt som blogindlæg på DanskeArk. >> kontakt/ Søren Nielsen