Det er Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), der udbyder kontrakten på totalrådgivning i tilbudskonkurrencen  om ombygning af ca. 18.000 etagemeter af det bevaringsværdige Psykiatrisk Hospital i Risskov til familieboliger. Den kommende såkaldte Bindesbøll-by skal ligge i området for det nuværende Psykiatrisk Hospital og den psykiatriske kirkegård i Risskov ved Aarhus. Hospitalet flytter til nye faciliteter på Skejby og byen bliver en attraktiv og blandet by omgivet af bevaringsværdige bygninger og ganske tæt på midtby og naturen. Vi glæder os i Team Vandkunsten til i næste fase af konkurrencen at udfærdige et grundigt og visionært tilbud for omdannelsen.