Dansk Arkitektur Center og Utzon Center
2020 - 2022
Vandkunsten 50 års Udstilling
Hvordan lykkes vi med at bo mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet? Hvordan kan arkitekturen påvirke os til at bo bedre?
I mere end 50 år har Tegnestuen Vandkunsten vist os, hvordan vi kan bo bedre og mere bæredygtigt sammen – og deres værdier er mere aktuelle end nogensinde. Udstillingen, der er udviklet i samarbejde med Vandkunsten, Utzon Center i Aalborg og Dansk Arkitektur Center.
Bo på 37 kvadratmeter
I udstillingen kan du blandt andet opleve et helt hus på 37 kvadratmeter. Indrettet præcist, som Vandkunsten mener, at vi skal bo og klar til indflytning med plads til en familie på fire personer. Udstillingen er opbygget som en landsby med drivhus, fælleshus og legeplads. Det er et lille samfund og en by, som lever. Så kom og få et indblik i fremtiden med Vandkunsten.
Skønhed i det uperfekte
Udstillingen Bo bedre bæredygtigt handler ikke om fortiden. Dens omdrejningspunkt er vores fremtid. For din bolig kan være med til at redde verden. Huse behøver ikke være perfekte, for der er masser af skønhed at finde i det brugte. I skrammer, revner og fedtpletter. Fremtidens bolig skal også være mindre, for store huse er dårlige for klimaet og spild af ressourcer.
“Arkitekter har i hele den modernistiske periode dyrket abstraktion, coolness og ikoneffekter. Ofte i modstrid med kroppens behov for sanselige oplevelser og formgivning, der er aflæselig og meningsgivende for brugerne. Vi vil gerne give hygge og velvære en større plads i moderne arkitektur og byplanlægning. Med kompakt boligarkitektur i klimavenlige materialer vil vi inspirere til en mindre grådig og mere nænsom bygningskultur.”
– Søren Nielsen, arkitekt MAA, partner
Projektfakta
Bygningsdata
Projektnavn: Bo bedre bæredygtigt
Kategori:Boliger, Forskning & udvikling, Kultur & institutioner
Beliggenhed: Dansk Arkitektur Center og Utzon Center
År: 2020 - 2022
Opgaven
Program: Udstilling
Aktivitet: Utzon Center og Dansk Arkitektur Center
Kontakt: Søren Nielsen, sn@vandkunst.dk
Projektgruppe: Asbjørn Staunstrup Lund, Sofus Dombernowsky , Elena Astrid Rojas, Anne-Mette Manelius Greisen, Søren Nielsen