Masterplan for Ørestad Fælled Kvarter
Ørestad Boulevard, 2300 Kbh S
2016 - 2016

Øre­stad Fæl­led Kvar­ter

Byen på Fælleden

Som et svar på visionen om at styrke og supplere Ørestads grønne og blå profil har vi valgt at tage afsæt i en tilgang baseret på NBS, Nature-based Solutions. Med sine miljømæssige, sociale og økonomiske styrker er NBS brugbar til at bringe mere og mere varieret bynatur ind i Ørestad.

Det er et hovedtema i projektet at skabe særlige steder og unikke identiteter i overgangen mellem by og natur – og dermed en bydel, der tydeligt signalerer at den ligger på Fælleden og dermed inddrager alle dens naturelementer i byens rum.

Koncept

Bebyggelsen er holdt meget kompakt og tæt, så mest muligt areal friholdes til den fri fælled. Store kiler er uberørte og alle beboere i kvarteret får direkte adgang til herlighederne på fælleden. Fra metrostationen er der også direkte adgang til den store fælled og til den planlagte supercykelsti.

Masterplanen

Fælledkile Nord

Store kiler i bydelen friholdes og Fælleden fortsætter helt ind til Ørestad boulevard

Byen i naturen

Naturen spiller i projektet en ny rolle i samspillet med storbyen, vi udvikler en tydelig og fysisk aflæselig grøn og blå storbykultur, og dermed forhåbentlig et bykvarter, som også bevarer den værdifulde bynære natur for fremtiden.

 

Bilfri bystræder

Der er bilfri gader i miljøvenlig grusbelægning, mens biler parkeres i
P-huse ud til Ørestad Boulevard. De lokale klimaudfordringer er bearbejdet i projektet, der indarbejder tilpasnings- og afhjælpningstiltag således at Ørestad Fælled Kvarter har svar på fremtidens klimaudfordringer. Vind-gener er bearbejdet ved at variere bygningernes højder og ved knæk i de tætte gader som man kender det fra middelalderbyen.

Lokale pladser

Byens gader knækker og bugter sig og breder sig ud til lokale pladser.

På kanten af det store rum

“Pladsen ved Engen” er en større plads stadig i byen, men i åben forbindelse med Fælledens enorme landskabsrum.

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Masterplan for Ørestad Fælled Kvarter

Kategori:Boliger, Planlægning

Bygherre: BY & HAVN

Beliggenhed: Ørestad Boulevard, 2300 Kbh S

Bruttoareal: Der bygges 178.000 etagemeter med et fodaftryk på 18 Ha. Hele projektområdet er 40 ha

År: 2016 - 2016

Status: 1. præmie i konkurrence oktober 2016

Antal enheder: 25% almene boliger, 75% ejerboliger og privat udlejning

Opgaven

Program: Masterplan, boliger

Opgavetype: 1. præmie i konkurrence

Kontakt: Jan Albrechtsen, jal@vandkunst.dk

Projektgruppe: Jan Albrechtsen

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten

Landskab: Marianne Levinsen Landskab

Ingeniør: DEM & Esbensen og Norconsult-Wessberg