Christiania, København
2005
Christiania er ikke til salg!
Christiania er ikke til salg !
Da Slots- og Ejendomsstyrelsen inviterede en række arkitektrådgivere til at udarbejde en udviklingsplan for Christiania, fik Vandkunsten Christianias forhandlingsgruppes accept til at udarbejde et forslag under overskriften Christiania er ikke til salg.
Det blev en minderig proces, der satte konsensusdemokratiet på en hård prøve og lærte os at selv indlysende rigtige planer med bæredygtige ambitioner ikke er brugbare, hvis modtageren ikke vil forstyrres.
Vi nægtede at indfri forventningen om at udbygningen alene skulle ske inden for et afgrænset område. Vi foreslog i stedet en alternativ udbygningsplan og nogle andre skalaer og tætheder. Den tog afsæt i den særegne landskabelige situation. Vi pegede på Christiania som et levende laboratorium i afprøvning af alternative bosætningsformer.
”Rigtigt forstået kan Christiania være et vigtigt korrektiv til et konsolideret forbrugersamfund, der løber løbsk. Man kan sige, at hvis man ikke havde et Christiania, måtte man opfinde det. Men det kunne ikke gøres kunstigt, for Christiania er et løbende spirende liv, som en grøn plante mellem brosten.
Det kan ingen paragraffer skabe. Men de kan knuse dem.
Lad det ikke ske!”
Steen Eiler Rasmussen, Omkring Christiania, 1976
Med udgangspunkt i det særegne for Christiania
Christiania skal gøre en forskel, også når det gælder valg af skala og arkitektonisk udtryk. Der må og skal fortsat være forskel på brokvartererne og på Christiania. Fristaden skal bevare sin karakter af et åbent eksperimentarium, et anderledes, umage sted, der ikke må miste sin egenart. På den baggrund valgte vi, at disponere ca. 30.000 nye etagemeter som decentrale bosætninger i en skala og en karakter der tager udgangspunkt i Christianias egenart
Projektfakta
Bygningsdata
Projektnavn: Christiania er ikke til salg!
Kategori:Planlægning
Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Beliggenhed: Christiania, København
Bruttoareal: 30.000 m²
Dato: 2005
Opgaven
Program: Planlægning
Kontakt: Jan Albrechtsen, jal@vandkunst.dk
Kontaktgruppe:Jens Thomas Arnfred, Jan Albrechtsen
Medarbejdere: Knud Kappel og Julian Jahn
Rådgiverteam
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten