Odense indre havn er spækket med kontraster. De tomme siloer afspejler industrihistorien og havnens oprindelige funktion. Med deres usentimentale tyngde, kun skabt af praktik, står de som et Fynsk Manhattan som noget helt unik, omkranset af bøgeskov, der når helt ned til bredden.

Nyt og gammelt mødes i forskellige funktioner, skala og kvalitet. I kontrasten mellem historien og det moderne, mellem det groede og det byggede og i de mange forskelligartede vandrum, opstår netop det samspil, der for os at se er selve havnens DNA. Heri fandt vi kimen til at løse opgaven og komme med svaret på en udviklingsplan for Odense Havneby.

Helt indledningsvist lavede vi en skitse der har fulgt os – en krøllet tegning der forsøger at omsætte vores læsning af havnen til et arkitektonisk greb. Skitsen peger på et eksisterende motiv der er i havnen – i det kontrastfyldte. De bløde og de hårde kanter. Det industrielle og det groede.

Hovedgrebet udspringer af de helt særlige kvaliteter som er i Odense Havn mellem det kontrastfyldte byggede, den omfavnende skov og de særlige visuelle kig og forbindelser. Det grønne, vandet og det særlige kulturmiljøs potentialer indfries og videreudvikles. Øerne/ kvartererne bindes sammen af broer, vandspejlet, det grønne i den store skala og i kig og forbindelser i den mere nære skala.

Projekter