Projektet Cph Shelter bliver udstillet sammen med en lang række danske arkitekters projekter. Udstillingen Bag Facaden på DAC – Dansk Arkitektur Center giver besøgende et unikt indblik i, hvad der foregår bag kulisserne, når arkitekter og byplanlæggere skaber de byrum og bygninger, der danner rammene for vores liv. Der er fokus på de kræfter, der driver udviklingen frem, på de fejl arkitekter uundgåeligt begår undervejs og på, hvordan vi retter op på dem igen.

Bag Facaden inviterer gæsterne til at stoppe op, reflektere og diskutere nogle af de komplekse spørgsmål for bedre at forstå, hvad der egentlig er på spil bag facaden. Og så går den helt tæt.

Vandkunsten har bidraget til udstillingen med de sociale minimalboliger for CPH Village, der giver liv på byggegrunde i 10, der ofte kan gå inden der skal bygges. Boligerne placeres midlertidigt på tomme industrigrunde, de såkaldt perspektivgrunde, der afventer byudvikling. Den 3. generation af studieboliger er undervejs

// Om Bag facaden
Den 21. april åbner Dansk Arkitektur Centers nye, store udstilling Bag Facaden. Udstillingen går helt tæt på nogle af dansk arkitekturs aktuelle dagsordner. Der er masser på spil. For har vi (fortsat) råd til at bo i byen? Er der plads til piger i vores byrum? Hvordan sikrer vi biodiversitet ikke forsvinder helt? Er der plads til udsatte hjemløse? Er byerne rustet til at håndtere klimaforandringer? Du er i berøring med arkitektur hver eneste dag. Men er du bevidst om, at arkitekturen skaber rammerne for, hvordan du lever dit liv – og lever sammen med andre? Ofte kender vi facaden, men ikke historien bag.

April – 3. oktober 2021
// Læs mere her //