Tegnestuen Vandkunsten søger ny HR-/administrativ medarbejder
Vil du være med til at få hverdagen til at glide i en kreativ, fagligt ambitiøs og kollegial arkitektvirksomhed?
Vi søger en organiseret og serviceminded HR-/administrativ medarbejder til vores tegnestue i København. Du bliver en vigtig del af tegnestuens administration og får ansvaret for at understøtte både den daglige drift og HR-processerne på tegnestuen.
Hos Tegnestuen Vandkunsten bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor mennesket – både i arkitekturen og på arbejdspladsen – er i centrum. Vi skaber eksperimenterende og bæredygtige løsninger med afsæt i fællesskab, kvalitet og socialt ansvar.
Om stillingen
Som HR-/administrativ medarbejder vil du være med til at sikre, at hverdagen fungerer gnidningsfrit for både medarbejdere og ledelse. Du bliver bindeled i en række vigtige processer og får ansvar for både planlægning, koordinering og praktisk opgaveløsning.
Dine primære arbejdsområder vil være:
- Velkomst og opstart af nye medarbejdere
- Vedligeholdelse af persondata, dokumentation, certifikater m.m.
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og administration af barsel, sygdom og ferie.
- Koordinering af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og opfølgning.
- Løbende opdatering af personalehåndbogen.
- Indkøb og kontraktstyring i relation til drift og interne ordninger.
- Generel administration og drift af tegnestuen – sikre at vi fremstår som en velfungerende og indbydende tegnestue.
- Håndtering af praktiske ad-hoc opgaver i hverdagen.
Din profil:
Vi forestiller os, at du har erfaring med personaleadministration og trives i en rolle, hvor struktur og menneskelig kontakt går hånd i hånd.
Du har sandsynligvis:
- Erfaring med HR-/administrative opgaver og kendskab til gældende lovgivning.
- Gode organisatoriske evner og et skarpt blik for detaljer.
- Evne til at arbejde selvstændigt og følge opgaver helt til dørs.
- Stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.
- Flydende i dansk og engelsk.
- Erfaring med Microsoft Office-pakken.
- Et positivt sind og lyst til at bidrage til fællesskabet på tegnestuen.
Vi tilbyder:
- En vigtig og meningsfuld rolle i en tegnestue med stærke værdier og fokus på både kvalitet og trivsel.
- Et engageret arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskellighed.
- En bred og alsidig hverdag med både faste rutiner og ad-hoc opgaver.
- Gode kollegaer, gode vilkår og en fleksibel tilgang til arbejdslivet.
Send din ansøgning og CV til job@vandkunst.dk senest d. 31.7.2025.
Skulle du have spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte partner Morten Dam Feddersen, tlf. 61 77 88 99.
Vi glæder os til at høre fra dig!