I 2021 flytter Hospitalsenheden Vest til Gødstrup, og den nuværende sygehusgrund midt i Holstebro bliver ledig. Derfor har Holstebro Udvikling udskrevet en konkurrence for en langsigtet og sammenhængende udviklingsplan for den 70.000 kvadratmeter store sygehusgrund, samt resten af midtbyen i Holstebro.

Team Vandkunsten er prækvalificeret til konkurrencen. Bestyrelsen i Holstebro Udvikling begrunder valget med teamets gode forståelse for opgaven og kompleksiteten, et præcist sammensat hold, der udover kompetencer inden for strategisk byplanlægning og bybygning, landskab og trafikplanlægning også rummer en meget stor kompetence inden for detailhandel og planlægning af detailhandel.

Team Vandkunsten består af Vandkunsten med underrådgivere og konsulenter: Skaarup Landskab + Torben Schønherr, ÅF og ICP.
Holstebro Udvikling er et non-profit partnerselskab etableret af Holstebro Kommune og Færchfonden i 2018.