Pynteneset
Stavanger, Norge
2022

Sjøhus­rek­ken – by­ens møde med van­det

Pynteneset i Stavanger ligger centralt placeret lige overfor Stavangers smukke gamle bymidte, midt i ø-landskabet med det store havnerum som forgrund.

Vi har fra første færd haft en ambition om at indfange et eller flere historiske elementer knyttet til Stavangers historiske sjøhuse i mødet med vandet.

Vores forslag til udvikling og bebyggelse af området ved Pynteneset, har taget udgangspunkt i ønsket om at tydeliggøre byens møde med vandet. Dels i form af et landskabeligt og rekreativt møde inspireret af byens oprindelige typologier, dels en lokal kvalitet i det at bo netop her og som en del af et fint lille lokalområde. En bydel med en åben og lav skala i tæt relation til den allesteds nærværende store natur.

Sjøhusets smalle gavle og ribbestruktur har historisk set været den bærende bebyggelsesform ved Stavangers sjøfront. Det historiske greb har vi indarbejdet i vores forslag, hvor byggefelterne deles op med en indre gade, der har en husrække mod vandet og en husrække mod det indre gårdrum.

Tunet bliver et naturlig samlingssted og danner rammen rundt et fælleskap for boligerne. Alle har en relation til den centrale opholdsgade. Her leger børn trygt og der grilles på fine sommerdage. Alle boligerne har en facade som vender væk fra den indre gade og ud mod landskabet, hvis man har behov for  en mere privat opholdsmulighed med direkte forbindelse til det grønne friarealet.

Søhusrækken udgøres af tre typologier; Sjøhusene, der danner kant mod vandet, Bolighusene, der danner kant mod vejen, og Mellembyg, der forbinder Sjøhuse og Bolighuse.

Sjøhusrekken ligger mellem vandet og den bagvedliggende Strandgate. Vandet og gaden forbindes af enkelte større pladsrum samt en række smalle stræder og passager. Mellem de tre typologier dannes der små private gårdrum.

Pynteneset er beriget ved at være omgivet af vand. For at opretholde og forbedre vandmiljøet og marine habitater etableres stenrev, en eksperimenterende ålegræseng og muslinge farme.

Ved at øge anvendelsen af vandets biologiske ressourcer reduceres vores samlede miljø- og klimaaftryk. Den blå biomassen bruges også på Pyntenesets restaurant, hvor der serveres muslinger og andre marine organismer, som er høstet lokalt.

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Pynteneset

Kategori:Boliger, Planlægning

Bygherre: Pynteneset Eiendom

Beliggenhed: Stavanger, Norge

År: 2022

Status: Igangværende

Opgaven

Program: Boliger og kultur

Aktivitet: Byplanlægning

Opgavetype: Indbudt konkurrence

Kontakt: Elena Astrid Rojas, ear@vandkunst.dk

Projektgruppe: Elena Astrid Rojas, Emma Hansson, Line Tebering, Marie Hildebrand Frederiksen, Madeline Rudnicki-Ulholm, Anna Maya Handberg, Olivia Thomsen, Bolette Victoria Bukrinski, Nel Jan Schipull, Pauline Faaborg

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten

Landskab: Vandkunsten