Åen til­ba­ge til byen

NYE BYKVARTERER
Bymidten kommer til at bestå af flere nye bykvarterer, der udvikles med forskellige identiteter, der indpasses i de eksisterende strukturer. Der fortættes i sammenspil med midtbyens finmasket struktur.

ANLØBSPLADSEN (HÆNGSLET)
Der etableres en bro over Åhavnen og havneløbet. Broen muliggør en visuel kontakt mellem havn og bymidte via vandet og promenaden som bliver en vigtig forbindelse for lette trafikanter. Broen bliver et afgørende ankerpunkt i byen og et visuel vigtigt byelement, som er meget mere end blot en vej. Anløbspladsen bliver også en del af et kvarter, med promenade med ophold helt ned til vandet, samt et publikumsorienteret hus, der bliver et fyrtårn for byen.

GAMMELHAVN
Langs Åboulevarden genetableres åhavnen.
Den eksisterende bebyggelse langs Åboulevarden kan generobre sin vigtige lokation i byen, fremfor at være gemt væk bag parkeringsarealer og veje. Bebyggelsen vil i samspil med en ny promenade få en opblomstring af cafeer, butikker og uformelle mødesteder langs vandet.

GRÖENLANDSKVARTERET (NIELS GYLDINGS GADE)
Niels Gyldings Gade nedklassificeres, i overensstemmelse med Trafik 2030-planen, til sti så biltrafikken fjernes og der kan etableres en park, hvor en naturlig å slynger sig igennem. Ny bebyggelse placeres i samspil med eksisterende, så der opstår en byområde i overensstemmelse med bymidtens skala og rytme.

RÅDHUSKVARTERET
Rådhuset transformeres til erhverv, boliger, bibliotek og borgerservice mm. Kvarteret får en ny plads, Rådhustorvet. Dette bliver et nyt mødested i Horsens, hvor folk kan samles på de syd- og vestvendte trapper nede langs vandet. Ned langs kvarteret er der etableret en park hvor åen løber. Her skabes der gode opholdsrum og attraktive byggegrunde med vandudsigt. Her genskabes den tætte kontakt mellem Søndergade og byens vand i kanalen. Rådhuskvarteret går i højden mod Ribersgade hvor den møder skalaen fra Lilli Gyldenkildes Torv.

Bykernen forbindes med havnen; fremtidig situation med den genoprettede åhavn og den nye bro og promenade der sikrer en visuel og fysisk forbindelse mellem havn og by. Åboulevarden har generobret sin rolle som vigtig forbindelse i byen. Til højre i billedet ses Anløbspladsen med det publikumsorienterede hus, som markør for området.

Sejlbåde uden høje master kan frit passere under broen, og langs kanalen skabes der plads til en naturlig passage for de bløde trafikanter. Passagerne nær vandet udformes med træbelægning og binder sig naturligt sammen med de allerede eksisterende forløb, nyligt etableret langs havnen. Et forløb der knytter Horsens bymidte med byudviklingen på havnen.

På dette sted i byen ligger flere af de eksisterende bygninger lavt. Kajkanter og trappeanlæg er udformet med henblik på en beskyttelse til kt. 1.25, inden en lukning af højvandsporten er påkrævet.

Men udformningen af trappeanlæggene tager også højde for, at der kan skabes nærhed til vandet, når vandstanden i fjorden er lav.

Byrummet på den nordlige side af å-havnen hægter sig fast på middelalderbykernen med de fine granitbelagte passager og tænkes udformet med en ensartet bund af nordisk granit.

Facaderækken flankeres af en række egetræer, der giver et let løvtag for udeservering langs promenaden. Den nordlige side er friholdt for kørende færdsel, undtagen ærindekørsel, og danner således gode betingelser for de bløde trafikanter og tankerne for den sammenhængende midtbyforbindelse gennem Horsens fra banegården til havnen.

På spidsen af anløbskajen bør der placeres et særligt publikumsorienteret hus, som kan være et ikon for Horsens.

Fremtidig situation med et sydvendt trappelandskab, hvor åen løber igennem. Nedtrapningen til vandet vil skabe et uformelt mødested langs åen, hvor man kan trække sig fra gågaden og sætte sig, gøre ophold, mens folk promenerer og kanoer sejler forbi.

Fremtidig situation med det nye parkstrøg hvor åen løber igennem. Den grå gade er blevet til et frodigt parkrum. Her er det både interessant at promenere og bo. Den nye bebyggelse skaber overgang mellem bykerne og big boksbyggeriet. På billedet ses Emilies Plads, med p-huset ved Sundhedshuset til højre.

PARKSTRØGET
Et blå og grønt parkstrøg fletter bykernen, den nye bebyggelse og boksbyggeriet sammen. Her skabes et grønt og frodigt byrum hvor åen snor sig forbi.
Niels Gyldings Gade transformeres fra gråt trafikalt areal til et nyt attraktivt byområde, hvor man for lyst til at bo, promenere eller opholde sig ved.

Parkstrøget bredde varierer fra cirka 26 meter på det smalleste led til cirka 50 meter på det bredeste. Dette giver det rig mulighed for at blive indrettet som offentligt parkrum. Der skabes forskellige grønne byrum, som er relativ smalle, men stadig fungerer som attraktive offentlige byrum.

Hvis parkstrøget bliver for bredt vil det kunne blive en barriere mellem bigboxforretninger og byfortætningen ved Emilies Plads. Den snævre afstand gør at der sker et sammenspil mellem de to verdener.

KANTZONEN
Ud fra bebyggelsen etableres der en 1,5-3 meters havezone, hvor beboeren kan trække ud og nyde nærheden til park og vand. Der etableres en lav hæk, så det klart defineres hvad der er privat og offentlig. Et grønt mellemareal skaber afstand mellem den offentligt sti og den private have.

Ved at parken tilføres en havezone, opleves parken også mere tryg i natte- og aftentimerne, da der er ”flere øjne” på parken.

Havezonen er orienteret med gode solforhold mod syd og bebyggelsen tilbyder attraktive kig til vand, som også gør området særligt attraktivt.

Byrumsplan 2.0 blev vedtaget af Horsens Byråd april 2023.

Byrumsplan (2.0) er udarbejdet med afsæt i Horsens Byrumsplan fra 2008 og er et arbejdsredskab til senere igangsætning af tiltag i midtbyens rum. Byrumsplan 2.0 forholder sig til både private og kommunale arealer, som har potentiale for fremtidigt at bidrage med vigtig oplevelsesmæssig og arkitektonisk værdi for borgerne i Horsens Kommune. I byrumsplanen er principperne i Udviklingsplanen for Åkvarteret indarbejdet. Det betyder således, at alle strategier tager hensyn til Horsens Kommunes visioner for det fremtidige område. Byrumsplanen bringer vedtagne politikker og strategier i spil i ét samlet redskab til udvikling af midtbyens byrum, herunder Arkitekturpolitikken, Parkeringsstrategien, Trafikplan 2030, Biodiversitetsstrategien, Strategi for cirkulær økonomi og Klimaplanen.
Gennem analyser, værktøjskasser, strategiske greb og mulighedsstudier fra udvalgte områder i midtbyen, synliggøres de muligheder, som i dag er tilstede i Horsens Midtby. De fire delområder repræsenterer vidt forskellige byrumstyper, som findes i Horsens Midtby.

Byrumsplanen består af tre dele;
– Baggrund, – Strategier og nøgler samt – Mulighedsstudier.

Byrumsplanen har til formål, at synliggøre de nuværende udfordringer med byrummene i Horsens Midtby, udpege nye byrum (pladser, gaderum, gårdrum, parker m.v.), der fremadrettet bør arbejdes med. Udpegningen tager afsæt i analyser, fire strategier og en række værktøjer, som muliggøres med en ‘nøgle’, som synliggør vigtigheden af frigørelse af arealer til omdannelse, at sætte fokus på Horsens Kommunes strategier og politikker, som har indflydelse på den måde byens rum omdannes på og at synliggøre eksempler på, hvordan de fire strategier, kan danne afsæt for omdannelse af byrum i Horsens Midtby. Eksemplerne fremgår som fire mulighedsstudier.

Byrumsplanen kan læses her.