Fællesbyg Køge Kyst
Køge
2017 - 2021

Byg­ge­fæl­ler har ind­fly­del­se på egen bo­lig

Byggefællesskabet der blev socialt

Fællesbyg Køge Kyst er et beboerdrevet boligprojekt på Køges Søndre Havn. Et byggefællesskab giver den enkelte stor indflydelse på både egen bolig og de fælles rammer ligesom der spares penge, der normalt går til en developer. Fællesbyg er en ny måde for boligsøgende at skabe sine egne rammer – at bygge sammen med ligesindede i et såkaldt byggefællesskab med inspiration fra Tyskland.

Byggeriet er udviklet gennem en længere proces og bag projektet Fællesbyg Køge Kyst står et partnerskab mellem Tegnestuen Vandkunsten, Selskabet for Billige Boliger,  og byudviklingsselskabet Køge Kyst. De kommende beboere har stiftet Foreningen Fællesbyg Køge og har derigennem hyret en entreprenør til at stå for opførelsen. De enkelte beboere har så haft indflydelse på deres egen bolig under en overordnet ramme, som de også har haft indflydelse på.

Pippi Langstrømpe-tegningen

De første mange beboere tilmeldte sig foreningen uden at have andet end en ‘Pipi Langstrømpe’ tegning og deres egne boligdrømme at samles om.

Husets spraglede facade

Hver bolig er markeret i facaden. De individuelle boliger danner tilsammen en farverig collage, der afspejler fællesskabet.

Fællesbyg Køge Kyst opføres i Køges nye bydel Søndre Havn

Fællesbyg lægger stor vægt på hverdagsfællesskaber uden at være et decideret bofællesskab. I l løbet af den lange udviklingsproces forud for byggefasen, er der opstået ønsker om fællesrum med storkøkken, rummelige gangarealer og særlige nicher ved indgangsområderne, som inviterer til uformel snak beboerne imellem.

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Fællesbyg Køge Kyst

Kategori:Bofællesskaber, Boliger, Forskning & udvikling, Planlægning

Bygherre: Fællesbyg Køge Kyst ved Selskabet for Billige Boliger

Beliggenhed: Køge

Bruttoareal: 5170

År: 2017 - 2021

Status: Under opførelse

Antal enheder: 45

Opgaven

Program: Boliger, fælleslokale

Aktivitet: Procesledelse, planlægning, nybyggeri

Opgavetype: Partnerskab

Byggesystem: Betonkonstruktion med facadevægge i træelementer

Kontakt: Jan Albrechtsen, jal@vandkunst.dk

Projektgruppe: Pernille Schyum Poulsen, Marie-Gesine Kauschen, Christian Stahlfest Holck Skov, Line Tebering, Amalie Brandt Opstrup, Wiebke Neymeyr, Anders Paw Bregnballe, Nick Dyhr, Silje Erøy Sollien, Jan Albrechtsen

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten

Landskab: Vandkunsten

Ingeniør: MOE A/S

Entreprenør: Jönsson

Konsulent: Byudviklingsselskabet Køge Kyst