Arkitekturens og byggeriets teknik og praksis er aldrig i stilstand. Samfundets udvikling og husstandenes sammensætning og prioriteter påvirker kontinuerligt måden vi lever og bor på. Derfor bliver vi hos Vandkunsten ved med at udvikle nye boligtyper. Og derfor mener vi, at også renoveringskunst er en væsentlig disciplin i en moderne byggekultur. Magasinet Bolig introducerer 10 udvalgte nybyggerier. Vi bygger almene, minimale, eksklusive og helt almindelige boliger, skabt til den måde folk bor, arbejder, leger og lever på. I Magasinet Renovering & Transformation viser 9 projekter renovering af gigantiske boligbebyggelser, omdannelse af industribygninger til kultur og erhverv, og social renovering af såkaldte ghettoer. Fælles er kærlighed til det eksisterende, hensyn til beboerne, der ofte bliver boende – og respekt for projektets kulturelle, miljømæssige og økonomiske ressourcer. Vandkunstens magasiner var oprindeligt tænkt som videndeling på tværs af tegnestuen og vil være særligt relevant for rådgivere, bygherrer og studerende. Magasinets projekter er illustreret med tegninger, og alt efter udførelsesstatus, fotos eller visualiseringer. På de sidste sider har vi listet fakta for en lang række yderligere opgaver udført det seneste årti.   Vandkunsten Magasiner kan købes i DACs boghandel, i Arkitektforeningen og i webshoppen Arkitektens Butik // Link til Arkitektens Butik ’Bolig’ ISBN- 9 788799 973132 /92 sider ’Renovering & Transformation’ ISBN-9 788799 973125 / 90 sider // Kontakt Anne-Mette Manelius