Det er en række innovationsnetværk, der er gået sammen om arrangementet, der foregår på Teknologisk Institut i Taastrup Projektet Bæredygtig Business inviterer til inspirationsmøde om grøn omstilling og cirkulær tankegang i byggeriet. På mødet vil du få viden og inspiration til at udvikle nye tværfaglige og virksomhedstilpassede rådgiverydelser, der kan understøtte en cirkulær og bæredygtig økonomi i byggeriet. Arrangementet introducerer udfordringer og muligheder, som byggebranchen står overfor i et cirkulært perspektiv, og du vil blive præsenteret for konkrete eksempler på projekter, der udforsker og udfordrer den cirkulære økonomi:

  • Udfordringer omkring bygge- og anlægsaffaldet, når det skal være mere cirkulært.
  • Hvordan kan fokus på ressourcer inden for nybyggeri og renovering skabe større miljømæssig, kulturel og økonomisk værdi.
  • Udvikling af cirkulær æstetik i detaljen.
  • Opførelse af almene boliger, hvor 90% af byggematerialerne skal kunne skilles ad.

Dagen slutter med erfaringer fra projektet Bæredygtig Business – et projekt der har fokuseret på, hvordan rådgivere kan arbejde med at udvide deres grønne ydelser gennem nye netværksbaserede partnerskaber og forretningsmodeller. Tid/ Mandag den 15. maj 2017 kl13:00-16:00 Sted/ InnoBYG, Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, lokale 3.1.2, Taastrup Gratis/ Tilmelding og mere info.