Hos Vandkunsten holder vi meget af træ fordi det er smukt, let at bearbejde og økonomisk. Vi har bygget mange huse i træ og udfordrer til stadighed ved, hvad materialet og fremstillingsteknikkerne kan. Boksmoduler til modulbyggeri er for eksempel opført i træ og massivtræ anvender vi også, når det passer ind. Mest aktuelt er boligbebyggelsen i Lisbjerg, der netop er ved at blive opført. I udviklingen af bæredygtigt byggeri, går vi også mere og mere over til at anvende principper for såkaldt Design for adskillelse. Det er nemlig en hjørnesten i bæredygtigt byggeri og den cirkulære økonomi. Deltager du torsdagens trækonference på Kunstakademiets Arkitektskole, kan du opleve partner Søren Nielsen som keynote-taler, når han fortæller om design for adskillelse, sundhed og træ. Søren fortæller om tegnestuens erfaringer og aktuelle projekter Det foregår i sessionen Wood in Future Cities kl13:10 Senere i samme session, fortæller tegnestuens Kim Dalgaard om konkrete projekter med træ i oplægget “Municipality bold moves toward wood”. Det er CINARK på Kunstakademiets Arkitektskole og Chora Connection, der arrangerer Go2WOOD Conclave ’16