Offentliggørelsen af finalisterne foregik fra hovedscenen på årets Building Green i Forum. Her præsenterede Vandkunstens Anne-Mette Manelius idéen bag RePanel for en fuld sal.

RePanel er et indvendigt, æstetisk træpanel, der bygges af affaldstræ fra renovering og nedrivning. Partnerne bag idéen er Vandkunsten og Genbyg, som allerede har produceret flere tusinde kvadratmeter. Genbyg vurderer at en yderligere skærpelse af produktionen vil gøre produktet mere prisvenligt og udbrede anvendelsen.

RePanel vil kunne forbedre bygningers indeklima fordi træ kan bidrage til en stabil luftfugtighed og akustik. Desuden kan det indføre en stoflighed i moderne arkitektur som vi sukker efter!

I næste del af konkurrencen skal vi danne det stærke team som kan bringe RePanel konceptet i mål – og vinde 1 mio kr til at finansiere en del af processen. Læs mere om fordelene ved RePanel her og hvordan du kan blive en del af innovations-teamet.

// Kontakt Anne-Mette Manelius