Det gamle amtssygehus er placeret helt centralt i Aarhus by – med den Gamle By, Botanisk have og Ceres Byen lige om hjørnet. Sygehuset står tomt, når Region Midtjylland i 2018 flytter hospitalsfunktionerne fra Tage-Hansens Gade til Det Nye Universitetshospital i Skejby. Derfor er der udskrevet en parallelkonkurrence og Team Vandkunstens forslag er blevet udvalgt til videre bearbejdning.

Vores forslag til bydannelsen hvor der tidligere lå Aarhus Amtssygehus er udviklet i team med Lapland Arkitekter, Dansk Energi Management & Esbensen, Smith Innovation og Neuland.

Vi glæder os som rådgivere at arbejde videre med at transformere dette centrale sted i byen og blandt andet introducere en lavere, tættere boskala ganske tæt på centrum.