Raus Vång
Helsingborg, Sverige
2005 - 2007

Raus Vång

Med bygherren HSB Nordvästra Skåne har vi haft et mangeårigt samarbejde, der startede med udviklingen af planen for Norra Hamnen i Helsingborg, Sverige.

I en meget stram lokalplan for et område 6 km fra Helsingborg, har vi i for 32 boliger i Raus Vång kvarteret forsøgt at tilføre boliggaderne intimitet og rumlig præcision ved hjælp af murene, der snævrer gaden ind visuelt og samtidig definerer brugbare overgangszoner mellem gadens offentlige rum og boligens meget åbne stueetager med glas fra gulv til loft. At boligerne åbner sig mod gaden inviterer til et naboskab, der ofte er fraværende i nybyggede boligområder.

Aluminium og tegl på facaden

Parkering sker på egen grund halvt skjult bag mure, hvilket fremhæver gaden, der også opleves som et sted til ophold.

Samarbejdet med den svenske byghrere er i stadig udvikling fra projekt til projekt og bygger på et gensidigt tillidsforhold, vi som arkitekter sætter stor pris på – ja nærmest er dybt afhængige af, for at kunne agere med held og en vis autoritet på den svenske byggescene, hvor arkitektens traditionelle rolle som samlende kraft er under pres.

I Raus Vång området var bebyggelsesplanen låst i form af en detaljplan med bestemmelser om trafik, friarealer boligtyper, højder, materialer mm.

De åbne stueetager afbalanceres af husenes overetager, der byder på stigende privathed – mest markant i treetages huset, der kulminerer med en helprivat tagterrasse med en vid udsigt over Helsingborg og Øresund.

De tre etager muliggør udover udsigten boliger med indre rumlige kvaliteter og en varierende grad af åbenhed mellem de enkelte rum. I dagligdagen leves livet på de to nederste etager mens tredje etage er tænkt som et refugium – et sted at hvile ud eller arbejde.

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Raus Vång

Kategori:Boliger

Bygherre: HSB Nordvästra Skåne

Beliggenhed: Helsingborg, Sverige

Bruttoareal: 5.625

År: 2005 - 2007

Status: Opført

Antal enheder: 32 boliger

Anlægssum: 68.000.000,- SEK

Opgaven

Program: Boliger

Aktivitet: Nybyggeri

Opgavetype: Opdrag

Kontakt: Thomas Nybo Rasmussen, tnr@vandkunst.dk

Projektgruppe: Thomas Nybo Rasmussen, Troels Trier Mørk, Jens Thomas Arnfred, Flemming Ibsen

Og: Julian Jahn

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten

Landskab: Vandkunsten

Ingeniør: Tyréns Helsingborg

Konsulent: PEAB, Helsingborg