Gellerup Pilotprojekt Blok B7
Gellerup
2017 - 2020

Gel­lerup Pi­lot­pro­jekt Blok B7

Endnu mere lys og luft

Udviklingsplanen for Gellerupparken og Toveshøj er Danmarks mest ambitiøse og gennemgribende forandringsprojekt for et socialt boligområde.

Pilotrenoveringen af blok B7 skal løse en række meget konkrete problemer og søge forandringen, men samtidig forstå og sætte pris på de store kvaliteter området og boligblokken allerede har. Vi ønsker at markere den store gavl med karnapper og altaner, der indlejres i facadens genfundne kvadremotiv. De nye, røde fremspring er primært lys og luft til de nyindrettede tilgængelighedsboliger i gavlen, men også en smuk markør af den fantastiske udsigt og af dette særlige sted – som et vigtigt hjørne og omdrejningspunkt i den store byplan.

Mellem B7 og den nye byggeret, hvor der skal opføres private rækkehuse, opstår en aktiv og venlig gade med smukke teglfacader, store træer, blomster, indgangsdøre, postkasser, levende vinduer og gode mødesteder. Et stykke by som giver tilhørsforhold, sikkerhed, skala og fornemmelse for sted. Ved at indbygge byhuse langs hele facaden i parterre- og stueniveau åbnes de nederste facader op og eksisterende niveauforskelle udnyttes til mindre forarealer og trapper for de opholdsrum/værksteder/hobbyrum, der indbygges i gadeplan.

Herved opstår en levende og interessant zone ud mod blokkens forareal, hvor man møder og hilser på hinanden, og hvor der altid vil være mennesker og aktitivitet.

Gellerups ambitiøse fremtidssikring

Transformationsplanens skala, ambitioner, målsætninger og kompleksitetsgrad rummer potentialer for at skabe vidtrækkende forandringer, som kan påvirke det fysiske, sociale og demografiske miljø indgående.

Blok B7 efter renoveringen

Blok B7 før renoveringen

Nyt byliv efter renoveringen af Blok B og nybyggeri

Eksisterende parkeringsplads foran Blok B7

Projektfakta

Bygningsdata

Projektnavn: Gellerup Pilotprojekt Blok B7

Kategori:Boliger, Renovering

Bygherre: Brabrand Boligforening og PKA

Beliggenhed: Gellerup

År: 2017 - 2020

Status: Igang

Antal enheder: Blok 7: 115 boliger / Byggefelt 1+2: 188 lejeboliger fordelt på 28 rækkehuse, 88 boliger i opgangsbyggerier i 4-6 etager og 72 boliger i tre punkthuse i et plan

Anlægssum: Ca 450.000.000 DKK

Opgaven

Program: Almene boliger og fortætning

Aktivitet: Arkitektrådgivning

Byggesystem: Beton

Kontakt: Søren Nielsen, sn@vandkunst.dk

Projektgruppe: Hans Andersen, Christian Stahlfest Holck Skov, Søren Nielsen

Rådgiverteam

Arkitekt: Vandkunsten og TRANSFORM

Landskab: Vandkunsten

Ingeniør: MOE A/S

Entreprenør: JCN Bolig A/S(totalentreprise)