Almen+5 Folden
Trekroner
2017 - 2019

Et al­ment byg­ge­ri med nye vær­di­er!

Et alment byggeri med nye værdier!

AlmenBolig+ er en ny type almene bebyggelser opført og administreret af KAB.  KAB udskrev i 2016 konkurrencen om rammeaftale 5 for AlmenBolig+ byggerier og Vandkunsten vandt konkurrencen med modulproducenten. Konceptet er nyindustrialisering af byggeriet og nytænkning af ejendomsdriften for at holde huslejen lav. Præmisserne er færdigproducerede bokselementer udført i træbaserede moduler tilpasset KAB’s krav til boligstørrelser.

De 60 boliger i afdelingen i Folden består af i alt 38 familieboliger som rækkehuse i tre og to etager, samt 22 mindre et-plans etageboliger på 30-45 m².

Derudover en fællesbygning med møderum, køkken og handicaptoilet, samt depotskure i terræn á 3 m² til alle boliger.
Byggeriet er tænkt med bæredygtig for øje: tæt lavt, fleksibelt byggeri, bygget i træ. Taget er beklædt med sort tagpap med indbyggede solceller.

Landsbystemning

Almen+ bebyggelsen i Trekroner er disponeret som en lille landsby udført i træbaseret boksmoduler. Med inspiration fra nogle af Tegnestuen Vandkunstens ‘urprojekter’ er rækkehusene udviklet i et arkitektonisk formsprog, der tilstræber at give snittet en ny identitet og boligen nye rumlige kvaliteter.

Situationsplanen

Det grønne anvendes som et aktivt element og dyrkes i såvel haver som på tagterrasser og i de udlagte fælles, grønne zoner – potentielt til ’dyrkelse’ af et grønt fællesskab med mulighed for nyttehaver, grow your city plantekasser, byttebiks og drivhuse. Projektet understøtter en høj grad af social bæredygtighed, da der skabes mødesteder af forskellig og sociale rum i bebyggelsen.

Lavere husleje og højere materialekvalitet

Den gennemsnitlige husleje i +bebyggelser er ca. 23% lavere end andre sammenlignelige almene boliger. Besparelsen hentes bl.a. ved at beboerne selv varetager driften og ved at optimere produktion og planlægning af byggeriet med præfabrikation.

Synlige træoverflader

I Folden er boligernes trappekerne udført i massivtræ. Forslaget var baseret på arkitektoniske og driftsmæssige årsager. Entreprenøren erfarede at der kom færre transportskader på moduler med den nye trækerne og udgifterne til at udbedring kan nu spares.

Almen5 har et samlet arkitektonisk udtryk, der afspejler produktionsformens boksmoduler, og udfolder en nutidig arkitektonisk fortolkning, der peger på et geometrisk mere ’sprudlende’ koncept. Vi knokler med at løse de mange nye tekniske detaljer, for at give større rumlige kvaliteter i og mellem husene.

Vandkunsten kan efterhånden kaldes almen+specialister

Ud over rammeaftale 5 har tegnestuen tidligere vundet rammeaftale 2 og 3, og har opført boliger under rammeaftale 4. For hvert projekt, er konceptet forfinet. Denne gang på alle niveauer – fra det overordnede greb til de små detaljer.